Se hvor meget plads vi har til ømme fødder, store tanker og meget meget mere

Her er plads til det gode liv

Slagelse kommune er en del af Greater Copenhagen og her er der plads til kæmpe store armbevægelser. Vi har landets uofficielt bedste kebab, beigefarvede kaffelader og så har vi plads – faktisk rigtig meget plads!

Købstæderne Slagelse, Skælskør og Korsør giver dig det bedste fra storbyen og det dejligste fra landet – Såmænd bare forbindelsen til det rigtig gode liv.

Uden at prale er vi Danmarks 16. største kommune (Hva’behar?), vi har gigantiske legepladser, masser af havn, strand og skov, mere end 8.000 motiverede studerende, et sejt tech- og iværksættermiljø og fede arbejdspladser.

Hvis du går og drømmer om at hive teltpløkkerne op og flytte væk fra dine vante rammer, så er du kommet til det helt rigtige sted – for vi er netop i gang med at forme verdens fedeste sted med masser af liv, natur, kultur og plads til dig!

Hygge

Plads til hygge og forkælelse

Det summer af hygge og forkælelse i Slagelse Kommune. Med et væld af førsteklasses madoplevelser, er der garanti for masser af gode spisesteder med lokalproduceret fødevarer.

Gode spisesteder, pulserende byliv, markeder, gårdsalg og mere end 100 koncerter om året, er bare noget af den hygge og forkælelse du kan finde i Slagelse Kommune. Rundt i kommunen går de lokalproducerede råvarer og gastronomien tit hånd i hånd – og der popper hele tiden nye spændende spisesteder op.

Og uanset om du er til vellavede cocktails, gode vine, klassisk bodega hygge eller den dansende ungdom i nattelivet, så skulle der skam nok være muligheder for at bruge hive vennerne, kæresten, mødregruppen og strikkeklubben med rundt på hygge og forkælelse.

familie

Plads til familiedrømme

Sidst vi stillede alle børnene på række og talte var der 12.950 børn i Slagelse Kommune – Så skulle du komme med en håndfuld til så er der rig mulighed for at finde nogle gode legekammerater.

Hele opvæksten er dine børn i gode hænder i de mange og gode vuggestuer, dagplejer, børnehaver, folkeskoler og privat- og friskoler, hvor børn kan få en rigtig god hverdag med masser af leg, læring og venskaber for livet!

Og om du er til idyl på landet, murermestervillaen på den rolige familievej eller ”byg-selv” på en af vores mange lækre byggegrunde, så er du kommet til det rette sted! Vi har masser af lejeboliger, villaer, parcelhuse, landbrug og byggegrunde der giver plads til at slippe drømmene fri for dig og hele familien. for at sætte dit præg på dit lokalsamfund.

Oplevelser

Plads til natur og oplevelser

Er du til en frisk tur i bølgerne, fantastiske skove, en tur på vikingeborg, smukke cykelruter eller en is på kajen, så er vi i den grad omgivet af natur og vilde oplevelser.

Listen er lang, rigtig lang, hvis vi skal fortælle om alle de vilde oplevelser, som du kan komme helt tæt på i Slagelse Kommune. 180 km kig til havet fordelt på 20 skønne strande, gadekær, sheltere, parker, skove, skøjtesteder, stier, vandløb og gode cykelruter – her dufter praktisk talt af ren og skær idyl. Og skal der være ro? Så har vi naturligvis også pladsen til at du altid kan finde et sted helt for dig selv.

Dertil kommer de mange unikke steder du kun finder hos os; Panzermuseum, Birkegaardens Haver, Gerlev Legepark, Cirkusland og Trelleborg Vikingeborg.

Når solen står helt rigtigt, kan det næsten minde om en 5-stjernet all-inclusive oplevelsesbuffet og der er altså rig mulighed for at hive hele familien med ud i den skønne natur og få en på opleveren.

Fællesskab

Plads til fællesskab

Vil du også være en del af et stærkt fællesskab og samtidig have indflydelse på dit lokalområde? Så er du kommet til det rigtige sted.

I Slagelse Kommune lever foreningslivet i allerbedste velgående. Uanset om ambitionsniveauet er en old boys fodboldklub i r…. af 5 division eller foreninger på eliteniveau, så kan vi med garanti love, at der er noget til alle med mere end 300 foreninger, der er klar til at tage imod dig.

Og har du lyst til at skabe udvikling sammen med andre engagerede mennesker i dit lokal område? Så kan du med fordel blive en del af et lokalråd, hvor idegenerering og medbestemmelse er i højsædet. Her i kommunen bakker vi op om de små lokalråd og med ordningen “Borgerne Bestemmer”, får du mulighed for at sætte dit præg på dit lokalsamfund.

Vil du vide mere? - eller har du spørgsmål?

Er du også blevet fristet af den meget plads, de store armbevægelser, livet ved vandet eller noget helt fjerde, så står vi naturligvis klar til at tag en snak med dig.

Vi har helt sikkert ikke fortalt det hele, så hvis du vil vide mere om Slagelse Kommune og det vi har at tilbyde, så kontakt endelig Signe fra vores bosætningsteam.

#pladstildetgodeliv på Instagram

[instagram-feed]

Hop ind på Instagram og få en føler af alt vores plads under hashtagget #pladstildetgodeliv